”Vi er overbevist om, at vi med dette partnerskab har en konkurrencedygtig og stærk løsning, der opfylder de nordiske og baltiske krav og integrationsbehov. Digitalisering af sundhedsydelser er et nøgleelement i vores strategi, og vi har nu taget et stort skridt ved at samarbejde med OpenTeleHealth.”
Siemens Healthineers i Norden og Baltikum indgår partnerskab med OpenTeleHealth for at tilbyde løsninger til fjernmonitorering af patienter
Pressemeddelelse 13. december 2019
Siemens Healthineers nordiske og baltiske region har indgået et samarbejde med OpenTeleHealth for at tilbyde telemedicin til sundhedsprofessionelle i Norden og Baltikum. Partnerskabet er et naturligt skridt mod mere fokus på digitalisering af sundhedsydelser. Som en af de førende udbydere på verdensplan af billed-, laboratorie- og tilhørende IT-løsninger - dækker Siemens Healthineers i Norden og Baltikum nu hele patientens vej fra hjemmet, via henvisning til indlæggelse, diagnose, behandling og opfølgning ved hjælp af fjernmonitorering i hjemmet igen. Løsningen er State-of-the-art og kan bruges ved flere forskellige sygdomme (multisygdomme). Siemens Healthineers i Norden og Baltikum vil være ansvarlig for hele den tekniske løsning samt logistik
Siemens Healthineers har en meget klar strategi om at hjælpe med at løfte kvaliteten i sundhedssystemerne, med fokus på udfordringer og hvordan vi kan hjælpe med at løse dem. Et af de områder, hvor vi ser mulighed for at hjælpe med forbedringer er uden for hospitalerne.
Vores kunder er sundhedssystemerne, ikke bare hospitalerne, og en af de udfordringer de oplever, er et pres på omkostningerne fra kroniske sygdomme og en stadig ældre befolkning. Det betyder, at mere af sundhedsplejen ikke skal foregå hos hospitalerne, hvor ydelserne er dyrere, men ude i den primære sektor.
OpenTeleHealth (OTH) begyndte som et Open Source-forskningsprojekt i Danmark i 2013 og har været medvirkende til at dokumentere, at det er muligt at skabe en positiv business case for fjernmonitorering af patienter, samt at inspirere til den nationale udrulning af telemedicin i Danmark, med KOL som første område.
”Vi er stolte over at blive anerkendt som en effektiv platform for samarbejde om fjernmonitorering af patienter.
Vi har arbejdet sammen med Siemens Healthineers nordiske og baltiske division i det norske forskningsprojekt TELMA siden sommeren 2016, og været med til at forberede dem på at eskalere Telehealth-tjenester på det skandinaviske marked. Vi er nu klar til at tage det næste skridt og udvide forretningen til alle nordiske og baltiske lande. Siemens Healthineers nordiske og baltiske division er ekstremt professionelle, og vi ser frem til at støtte deres fortsatte indsats i de nordiske og baltiske lande.”
Henrik L. Ibsen, CEO OpenTeleHealth
Samarbejdet skal kombinere Siemens Healthineers omfattende it-infrastruktur med Opentelehealths app til telemedicinsk af forbinde patienter med deres læger eller andet sundhedspersonale.
Læs mere på Medwatch (kræver login) https://medwatch.dk/secure/digital_sundhed/article11832057.ece